Kammerat Napoleon

  • admin
  • September 11, 2016
  • Animals
  • Comments Off on Kammerat Napoleon

By George Orwell

Anført af grisene gør dyrene på Grevefarmen oprør mod deres forsumpede herre og opretter et strengt socialistisk samfund. Det varer imidlertid ikke længe, før grisen Snowball må overlade magten til Napoleon, som indfører et terrorregime ved hjælp af sin hundelivvagt og gør grisene til den herskende overklasse.

Show description

Preview of Kammerat Napoleon PDF

Similar Animals books

That Quail, Robert

The perennially bestselling and acclaimed vintage of the little fowl who most popular human companionship to different quail.

Marley & Me: Life and Love with the World's Worst Dog

The heartwarming and unforgettable tale of a relations and the wondrously neurotic puppy who taught them what relatively concerns in existence. Now with photographs and new fabric

Modoc: The True Story of the Greatest Elephant That Ever Lived

Spanning seven many years and 3 continents, Modoc is likely one of the such a lot extraordinary precise animal tales ever advised. Raised jointly in a small German circus city, a boy and an elephant shaped a bond that may final their complete lives, and will be validated again and again; via a near-fatal shipwreck within the Indian Ocean, an apprenticeship with the mythical Mahout elephant running shoes within the Indian teak forests, and their eventual upward thrust to circus stardom in Nineteen Forties big apple urban.

Secrets of the Cat: Its Lore, Legend, and Lives

What's fairly occurring in the back of these luminous tom cat eyes?

Affectionate but aloof, clever and inquisitive but dangerously careless, the more-or-less domesticated residence cat intrigues us as no different animal can. Now Barbara Holland deals cat fans a desirable, humorous, and refreshingly candid examine their tom cat partners: their background, lore, and secrets and techniques, and their complex kin with humans and with every one other.

secrets and techniques of the Cat is a full of life appreciation of cats as we all know and love them, with witty research and clean observations approximately pussycats either low and high. listed here are Winston Churchill’s ginger tom, who attended cupboard conferences; Teddy Roosevelt’s cat, Slippers, who got here to dinner; or even the author’s personal George II, who used to be bitten via a mouse and followed via a blue jay. Barbara Holland’s hot, brilliant speculations on cats’ lives and times—on their social, psychic, and mythological legacy, and their impenetrable mysteries—will supply readers a pleasant cat’s-eye view of the world.

Extra info for Kammerat Napoleon

Show sample text content

Og hvad mere var, de mistede aldrig, finish ikke et øjeblik følelsen af, at det var en særlig ære og begunstigelse at være medlem af det samfund, der kaldte sig Dyrenes Gård. Det var stadig den eneste gård i hele grevskabet – i hele England! – der ejedes og blev drevet af dyrene selv. Ikke én af dem, ikke engang de yngste og heller ikke indvandrerne, som var blevet hentet fra gårde, der lå flere mil borte, holdt nogensinde op at undre sig over det Og når de hørte bøssen knalde og så det grønne flag vaje fra stangen, så svulmede deres hjerter i uvisnelig stolthed, og talen faldt altid på den gamle heltetid, fordrivelsen af Jones, skriften på muren med de syv bud, og de shop slag, hvor menneskenes overfald var blevet slået tilbage. Ingen af de gamle drømme havde guy givet slip på. Dyrenes republik, som significant havde forudsagt, når Englands grønne marker ikke længere blev betrådt af menneskelige fødder, troede guy stadig på. En dag ville den komme, måske ikke snart, måske ikke i noget nulevende dyrs tid, males den ville komme. Selv melodien til „Dyr i England“ blev måske nynnet i hemmelighed hist og her; det var i alt fald en kendsgerning, at alle dyr på gården kendte den, skønt ingen ville have vovet at synge den højt. Det kunne måske siges, at deres liv var hårdt, og at ikke alle deres forhåbninger var gået i opfyldelse, males de vidste, at de ikke var som andre dyr. Hvis de led sult, så kom det ikke af, at de skulle skaffe foder til tyranniske mennesker; hvis de arbejdede hårdt, så var det i det mindste for sig selv de arbejdede. Intet dyr iblandt dem gik på to ben. Intet dyr kaldte nogen anden skabning for „herre“. Alle dyr var lige. En dag tidligt om sommeren gav Squealer fårene ordre til at følge ham, og han førte dem helt ned til den fjerneste ende af gårdens område, til et stort stykke jord, der var helt overgroet af små birkeskud. Fårene tilbragte hele dagen med at bide blade af below Squealer’s overopsyn. Om aftenen vendte han selv tilbage til stuehuset, males da det var varmt i vejret, sagde han til fårene, at de skulle blive, hvor de var. Det blev til, at de opholdt sig derude en hel uge, i hvilket tidsrum de andre dyr slet ikke så noget til dem. Squealer var hos dem hver dag næsten fra morgen til aften. Det hed sig, at han var ved at lære dem en manhattan sang og derfor måtte have dem for sig selv. Det var lige efter, at fårene var kommet tilbage, en smuk aften, da dyrene var færdige med arbejdet og på vej tilbage til gården, at lyden af en hests forfærdede vrinsken nåede ud til dem inde fra gårdspladsen. Dyrene standsede brat deres skridt. Det var Clover’s stemme. Hun vrinskede igen, og alle dyrene satte i galop og stormede ind i gården. Så så de, hvad Clover havde set. Det var et svin, det gik på bagbenene. Ja, det var Squealer. Lidt akavet, som var han endnu lidt uvant med at bære sin anselige tyngde i denne stilling, males alligevel i fuldstændig stability, spadserede han rooster over gården. Og et øjeblik efter kom en lang række af svin ud fra stuehuset, alle på bagbenene. Nogle gjorde det bedre finish andre, et par af dem var endda lidt usikre og så ud som om de gerne ville have haft en stok at støtte sig til, males hver enkelt af dem klarede turen hele gården rundt.

Download PDF sample

Rated 4.85 of 5 – based on 24 votes